Vi er Jane og Per

Mand, kone og makkerpar med mod på livet — og med en fælles praksis omkring ro, sansning og menneskelig regulering.

Vi har begge levet længe nok til at vide, at udvikling ikke kun handler om at ville mere.
Nogle gange handler det om at kunne mærke mere.
Lytte bedre.
Trække vejret dybere.
Og skabe rum, hvor mennesker kan lande i sig selv igen.

Det er den bevægelse, Frirum er vokset ud af.

To spor — én fælles retning

Jane arbejder med kreativitet, hænder, design og nærvær.
Hun driver Hauzfrau kursus- og foredragsvirksomhed og er uddannet håndarbejdslærer, stresscoach og craft-psykolog.

Pers spor går gennem musik, lyd og vibration.
Han er musiker, percussionist og frekvensskaber med et livslangt arbejde i lydens evne til at åbne, samle og forandre stemninger.

Sammen har vi skabt Frirum I/S som paraply for de formater, hvor vores erfaringer mødes.

Her arbejder vi med lyd, krop, natur, kreativitet, varme, kulde og værtskab — ikke som hurtige løsninger, men som sanselige indgange til ro, forbindelse og Change of State.

Fra Elsker Saunagus til Frirum

Elsker Saunagus har gennem flere år været en vigtig del af vores fælles liv og arbejde.

Vi er begge uddannede saunagusmestre og har siden 2021 delt glæden ved varme, kulde, natur og fællesskab med mange mennesker.

De åbne saunagus-arrangementer er nu under afvikling, men erfaringen lever videre.

Den kropslige viden, nærværet og forståelsen for regulering flytter med ind i Frirum — og kan stadig indgå i udvalgte B2B-sammenhænge, retreats, ledelsesrum og sanselige formater, hvor det giver mening.

Det vi deler

Frirum handler om at skabe rolige rum i en urolig tid.

Rum hvor mennesker kan slippe præstationen et øjeblik.
Mærke kroppen.
Finde rytmen.
Lytte indad og udad.
Og måske gå derfra en smule mere hele, end da de kom.

Det kan ske gennem Sonic Sense, stemningskoncerter, kreative craft-processer, retreats, samtaler, naturbaserede oplevelser eller særlige samarbejder, der kalder på noget mere menneskeligt.

Vi lukker noget ned med respekt.
Og vi lader det bedste leve videre i nye former.

Døren er fortsat åben for samarbejder, der peger fremad.

Jane og Per 💕