Om Saunagus

Hvad er Saunagus ?

Saunagus er en aromaterapeutisk oplevelse, der giver fornyet energi, smidig hud og ikke mindst renser kroppen for affaldsstoffer og tung energi.

Aromaterapi har været anvendt i århundreder til afslapning, forfriskning, energibooster eller anden stimulans.

Ved aromaterapi anvendes helt rene æteriske olier – doseret nænsomt og afstemt efter saunaens størrelse.

Æteriske olier er kraftige organiske sammensætninger, som koldpresses eller destilleres ud af rødder, blade, blomster, urter eller frugter. Hver olie har sin helt unikke kemiske sammensætning, og det er kombinationen af de mange naturlige elementer, der giver hver olie sin kvalitet og enestående evne i terapeutisk øjemed.

Kombinationen af varmen fra saunaen og det kolde isbad indvirker positivt på det store kredsløb – hjertet, blodkar og blodbaner, idet det hæver pulsen.

Ved hjælp af vand tilsat æteriske olier, der varierer fra gus til gus og dagens emne, forhøjes luftfugtigheden i saunaen. De æteriske olier påvirker kroppen og huden på forskellig vis.

Saunagus er simpelt og meget effektivt. Du øger din blodcirkulation og kroppens immunforsvar stimuleres og styrkes.

Et Saunagus Event foregår over tre omgange – også kaldet tre spande – hvor hver spand varer 15 minutter og i mellem spandene dypper man sig i det kolde vand.

Du vil i selskab med Saunagus mesteren blive guidet igennem hele saunagusen, så du får det fulde udbytte af gus oplevelsen på tryggeste vis.

Hvorfor vælge kulden og den varme saunagus i din hverdag ?

Mentalt opnår du ro og overskud ved at holde fokus på vejrtrækningen ved saunagus og isbad eller havdyp, hvilket træner hele kredsløbet, og giver mod på livet.

Modstandskraften opbygges hver gang vi møder det kolde vand og beslutter os for at nyde øjeblikket i stedet for at frygte det kolde element.

Enhver der kender til vinterbadning vil kunne fortælle om kuldens magiske egenskaber; om hvordan det kolde vand giver godt humør, høj energi, bedre søvn, glød, indre ro, glæde, vitalitet og den direkte vej op i lykkehjernen...

Saunagus virker afstressende både fysisk og psykisk, og er blevet et tilbagevendende aktiv for mange der værdsætter den beroligende effekt, og derfor slapper af ved bevidstheden om, at de skal til Gus… Mange oplever Saunagus som et ritual, som giver balance i deres liv og oplever en bedre kontakt til sig selv.

 

 

Gør saunagus til en vane

og mærk forskellen i dit velvære.



Fællesskabet…

Fællesskaber beriger alle
 💕

Ud over en god nats søvn er fællesskaber den næstvigtigste overlevelsesfaktor for mennesker. Derfor elsker vi saunagus, hvor vi kan mødes jævnligt sammen med andre og opbygge vores velvære i godt selskab.

Fællesoplevelsen, både i det kolde hav og i den varme sauna, skaber et øjeblik hvor vi giver slip på os selv - sammen med andre. En intens oplevelse vi deler sammen, mens vi glædes over at mestre udfordringen. 

Mange fortæller om Saunagus`ens rekreative betydning – som at komme til en anden verden fra en hektisk hverdag på farten… Du kan finde et frirum til at finde dig selv, reflektere over din hverdag – enten alene eller sammen med andre. Du kan vælge at være stille eller du kan vælge at udveksle oplevelsen med andre – det skønne er at alle er lige – uanset køn, alder, beskæftigelse eller status – alle er til saunagus for at nyde en oplevelse helt ude af kontekst og krav til udstyr eller påklædning og du skal ikke yde noget – blot komme og nyde … bare være…

Hvor foregår Saunagusen ?

Vi elsker saunagus - særligt ved havet.


Vores mobile sauna flytter efter behov og vi sørger for, at alle får en dejlig oplevelse med op til 10 deltagere af gangen.

Se vores booking kalender for aktuelle steder langs den fynske kyst

Ønsker du besøg af gusmesteren i egen sauna, eller at vi kommer forbi en sauna efter dit ønske er du velkommen til at kontakte os.

Saunagus kan også bruges i forbindelse med badeklubber, foreninger, firmaevents, polterabend eller andre arrangementer, hvor saunagus kan være en helt særlig og sanselig fællesoplevelse.

Kontakt os gerne og få et tilbud…